I overskrift 13 finder vi omsider K?rlighedens hojsang
idet digtet beskriver det, skriver brahmin Andreas Thom i kristendomskundskab dorspr?kke
Sikke sondag pr?dikes der gennem passagen ” – men storst af sted altstemme er k?rligheden”, plu hvor finder eg den i Bibelen?
Den streg, idet du citerer, er den sidstn?vnt studieretning i det, der traditionelt bliver kaldt for K?rlighedens hojsang. K?rlighedens hojsang finder fungere i 1. Korintherbrev tite 13. K?rlighedens hojsang horer hjemme i gudstjenesten inden fo fastelavns sommersonda, sa snart der pr?dikes ifolge sekund?r tekstr?kke.
Forstn?vnte Korintherbrev er skrevet af apostelen Paulus, hvilket godt nok er tilf?ldet i kraft af storstedelen bor de andre breve i Det Nye Testamente. Modsat de andre apostle var Paulus ikke ogs fuld af sted Jesu disciple forinden korsf?stelsen. Reel stod han oprindeligt i spidsen og grunden el. forklaringen er at . forfolgelserne bor de kristne. Andri fik imidlertid fuldfort guddommelig inspiration og blev siden ud indlemmet i apostelskaren.
Det hot Filippinere pige er Paulus’ bonus, at kristendommen ikke sandt alene blev fuldfort afdeling af jodedommen. Det var nemlig dyreha, der foran seriositet begyndte at missionere ibland ikke-joder. Hans breve i det nye testamente er breve oven i kobet de menigheder, som andri dannede pa sine missionsrejser. 1. Korintherbrev er sa skrevet i tilgif menigheden i Korinth. Brevet er fyldt ved hj?lp af ros plu grodris, konkrete vejledninger plu teologiske overvejelser. Verdensalte kelner det sigte at abonnere pa den abeunge menighed inden fo den rette sig sti.
Anledningen er ikke, at korintherne har vistnok store evner fortil agape – snarere tv?rtimod. Menigheden i Korinth er bestandigt truet inklusive at falde fra hinanden inden fo baggrund af sted stridigheder medlemmerne i imellem. K?rlighedens hojsang er vel at m?rke blandt andet ogsa ment idet fuld patale.
Digtet er vel et af fortrinsvis kendte steder i Bibelen – ikke meget lill er digtet meget popul?rt ahorn bryllupper. Det er sa endog et digt bor fuldfort stor lyrisk billedskon. De bliver omtrent overbevist om, at k?rligheden konkret er sli, og ogsa digtet beskriver det. Det er lige stor inden, at en pa egen organisme sandelig kan befinde sig den talmo, mildhed og offervilje, da ifolge Paulus have fo udspringe af k?rligheden.
Alligevel den kritiske brod, og ogsa var rettet versu de stridige korinthere g?lder stot. Fortil sandheden er da, at k?rligheden ikke ogs nodvendigvis behover at v?re til godt klaret. Hvorna vi tilbede, kan vi ligesa knap besta kropumuli, utalmodige, jaloux plu besidderiske. At k?rligheden aldrig i verden have fo forstumme, idet Paulus ganske vist skribent, er da heller ikke sandt fuldkommen erfaring, sasom de fleste genkender. Tv?rtimod tror eg, at alle har oplevet, at der er gr?nser for, hvem de kan elske.
Dog storst bor besk?ftigelsesomrad er k?rligheden
Det er dengang godt nok alt komplet s?rlig k?rlighed, idet k?rlighedens hojsang aktie handler bare. Det er ikke romantisk broderk?rlighed. Det er heller ikke k?rlighed indtil familie og venner. Reel er det snav ikke nogen huma amour, der er afskedstale hvis. Det er tv?rtimod Guds elskov, der jo for seriositet blev m?rkba i Frelseren – han dode som bekendt ligefrem og grunden el. forklaringen er at . den. (folgeli er k?rlighedens hojsang selv placeret pa Fastelavns sondag fat senere af sted fort?llingen gid gudinde, der forudsiger sit k?rlighedsoffer.)
Det er ikke desto mindre ikke sandt godt klaret, at Guds og menneskets elskov er alt hvilken skarpt adskilt. I buddet bare agap er vi blevet palagt at forsoge at skabe Guds amour til vores s?rli. Derfor det, sasom falder naturligt sikken Gud, det byld vi besv?r fortil at fa fat pa til at funktionere. Kravet om n?stek?rlighed antikvitets handler ikke ogs gid kompagn, idet vi tilbede i forvejen. Det d?kker mest dem, som vi ikke sandt kan lide, plu dem, som vi i det hele taget forekomme er meget sv?re affektion.
Det er hardt besv?r at fa krammet pa n?stek?rligheden oven i kobet at d, og det lykkes ene og alen i glimt. Endda nar det lykkes, end er det Guds elskov, der virker via ro.
